Bindende internationale regler for skrotning af skibeMiljøministeriet14/05-2005 Danmark foreslår et internationalt bindende rapporteringssystem, som forpligter alle parter i en sag om eksport af skibe, nemlig skibsejerne, flagstaten, modtagerlandet og ophugningsstedet. Miljøministeren har netop sendt et forslag til udformning af et internationalt bindende regule-ringssystem for ophugning af skibe til IMO's marine miljøbeskyttelseskomité (MEPC). Forslaget skal drøftes på komitéens 53. møde i juli i år. "Jeg håber, vi med det danske forslag kan få sat skub i udformningen af bindende regler for skrotning af skibe. Problemerne med skrotning af skibe har længe været drøftet i IMO's miljøbeskyttelseskomité, men desværre uden at det har ført til bindende regler. Det er, som også de aktuelle sager har vist, helt utilfredsstillende, og Danmark gør nu et forsøg på at presse på for resultater. For at få lagt så stort et pres på IMO som muligt, når sagen tages op i IMO's miljøkomité i juli, har jeg skrevet til mine EU-kolleger og nordiske kolleger, samtidig med at jeg vil tage sagen op på det kommende EU miljøministermøde den 24. juni", siger miljømini-ster Connie Hedegaard. Rapporteringssystemet skal være i overensstemmelse med det rapporteringssystem, som er etableret under Basel konventionen om handel med farligt affald. Det vil indebære, at skibe skal anmeldes, og anmeldelsen skal godkendes af flagstaten og af det land der skal modtage et skib, inden det kan ophugges. Endvidere foreslås det at udarbejde et certificeringssystem for ophugningsværfterne, således at ophugningen sker under ordnede forhold, i overensstemmelse med blandt andet Basel Konventionen og ILO Konventionen om arbejdsmiljø og -sikkerhed. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |